Nyheder

 

15. oktober 2017

Så er vores salgsside endnu engang opdateret! Flere spændende heste er sat til salg - se dem her!

2. oktober 2017

En avlshoppe har fundet vej til vores salgsside - flere ungheste og føl vil blive sat til salg snart!

18. august 2017

Lørdag den 12. august var vi kørt til Sjælland til MHDK's føl- og plagskue. Sikke en dag!
Alle vores heste gik fløj - med flotte udtalelser fra dommeren.

Teglmosens Parish West - Bedste hoppeføl
Teglmosens Elijah Star - Bedste hingsteføl
Teglmosens Rebels Silky Star - Bedste 1 års hoppe - og Dagen 2. Bedste Hest!
Teglmosens Gucci Gem Star - Bedste 1 års hingst - og Dagens Bedste Hest!
Teglmosens Polka Trot West - Bedste 2 års hoppe
Teglmosens Top Buck Polka - Bedste avlshoppe

1. august 2017

Så har vi endelig fået taget lidt billeder af Majestic Farm Jay Hawks Legacy, se billederne her! Flere billeder er på vej...

Majestic Farm Jay Hawks Legacy, 5 års hingst


30. juli 2017

Tiden flyver - og siden sidste opdatering er der igen sket en hel masse på Stutteri Teglmosen!

Vi har deltaget på Horsens Dyrskue, med Teglmosens Polka Trot(2 års hoppe) og Humhills Showin Up A Storm med føl ved siden. Begge heste fik 23 point og blev udtaget til konkurrencerne på tværs af racer.
Humhills Showin Up A Storm og hendes hoppeføl blev begge placeret som nr. 2 på tværs af racer i hhv. Bedste Hoppe og Bedste Føl.

Landsskuet var igen i år en succes for Teglmosens heste.
Vi havde tilmeldt:
* Majestic Farms Jay Hawks Legacy, 5 års hingst, 23 point og ærespræmie
* Teglmosens Top Buck Polka, 9 års hoppe m. føl ved siden, 23 point og ærespræmie, samt Bronze i konkurrencen om Skuets Bedste Hoppe, hoppeføllet blev udtaget til konkurrencen om Skuets Bedste Føl. Stutteri Teglmosen vandt også bedste Senior Mønstre med denne hoppe. 
* Teglmosens Polka Trot, 2 års hoppe, 23 point og ærespræmie.

Tak for flotte ærespræmier sponsoreret af Equidan Vetline og Troldtekt A/S.

For første gang deltog vi i Juli i AMHR European Nationals i Belgien. Vi havde en rigtig god tur og kom hjem med ene første pladser! 
Westwind Farms Bordeaux By Attitude blev European National Champion Roadster og European National Stake Champion Roadster, samt European National Champion Country Pleasure Driving og European National Stake Champion Country Pleasure Driving! 
Majestic Farms Jay Hawks Legacy blev European National Champion Pleasure Driving og European National Stake Champion Pleasure Driving!

Flere heste har her i løbet af Juli måned fundet nye hjem, men vi har stadig et par plage, avlshopper og vallakker tilsalg. På vores salgsside er der billeder af nogle få af disse heste. Kontakt os for at høre mere om hestene, der er listet på siden eller om nogle af de andre vi endnu ikke har billeder af! Vi har heste tilsalg i stort set alle prisniveauer!

 

25. maj 2017

Siden sidste opdatering har der været travlt på Stutteri Teglmosen!

Vi har allerede deltaget ved årets 3 første shows - og årets 3 første føl løber rundt på marken.

Showsæsonen startede i Holland til ICAMH's Spring Fling. Her havde vi tilmeldt 3 unge heste - alle 3 avlet her hos os. De to halvsøskende Teglmosens Penelope Whiz og Teglmosens Shazam Whiz havde deres debut i tandem. Og sikke en debut - en første og en anden plads blev det til. 
Som enspænder gjorde de det også rigtig godt - Teglmosens Penelope Whiz blev Grand Champion Classic Pleasure Driving. Teglmosens Badacious Rising Star kom desværre ikke til start - men denne 3 års vallak har vi store forventninger til i fremtiden.

14 dage efter løb årets kåring af staben - og også MHDK's første kåring - her havde vi 4 heste med til bedømmelse.

Majestic Farms Jay Hawks Legacy blev Bedste 4 års og ældre sec. 4 hingst. Dagens Bedste Hingst og Dagens Bedst Kårede Hest og Dagens Hest. Sikke en start for hans showkarrierer her i Danmark.

7S Bullets Red River Blues blev nr 2 i 3års sec. 2 hopper med 82,5 %.

Teglmosens Baydacious Rising Star blev Dagens Bedste Vallak med 83,5 %.

Teglmosens Polka Trot West blev Dagens Bedste 2 års hoppe og Dagens Bedste Plag med 89 %.

Det fynske plagskue blev afholdt weekenden efter kåringen - og her havde vi tilmeldt 2 plage. 
Teglmosens Ringmaster West blev bedste 1års miniature hingst og gik både videre til 1års delfinalen og finalen. Her blev han nr. 8 i finalen.

Teglmosens Polka Trot gik også videre til 2års delfinalen men blev her sorteret fra.

Som tidligere nævnt har vi allerede 3 dejlige føl til at løbe rundt - 2 hoppeføl og 1 hingsteføl. Billeder kommer snarest!

Imens vi har haft travlt med klargøringerne til shows har vi også valgt at sætte nogle avlshopper, vallakker og plage tilsalg - vi arbejder på at få taget salgsbilleder af dem alle, men ha' tålmodighed! Besøg er altid velkomne, det er lettere vurderer en hest man står overfor, i forhold til billeder - kontakt os inden så vi er sikre på at være hjemme.

 

Majestic Farms Jay Hawks Legacy - Bedste 4 års og ældre sec. 4 hingst Dagens Bedste Hingst og Dagens Bedst Kårede Hest og Dagens Bedste Hest

Majestic Farms Jay Hawks Legacy - Bedste 4 års og ældre sec. 4 hingst Dagens Bedste Hingst og Dagens Bedst Kårede Hest og Dagens Bedste Hest

15. december 2016

Endnu et år er gået på stutteri Teglmosen - og sikke et år! 
Igen i år har vi deltaget til kåring, føl- og plagskuer, dyrskuer samt 3 gange været i Holland for at deltage i store shows dernede. Vi har fået dejlige føl, hvor af flere har deltaget og vundet deres klasser til følskuer i både Jylland og på Sjælland. Resultaterne vi har høstet i år har overgået alt hvad vi har kunnet drømme om, og selvom vi hvert år siger til os selv, at nu kan det ikke blive bedre - så har vores heste i år gjort det endnu bedre end sidste år!

Vi har i år haft flere af vores egne afkom med til de store shows i Holland hvor de har klaret sig super godt - dette er vi utrolig stolte over - da det er noget helt specielt at avle, træne og til sidst stå med en vindende kørehest.

Vi har lavet en kort opsummering af årets største resultater:

Årets showsæson startede i april i Holland - hvor Westwind Farms Bordeaux By Attitude tog Grand Champion Roadster og Reserve Grand Country Pleasure Driving, og Teglmosens Papaya Whiz tog Grand Champion Classic Pleasure Driving.

Hernæst fulgte årets kåring i DMHF - Her fik vi Årets Mini Hoppe, Årets Standard Hoppe, Årets Vallak, Årets Materialprøve blandt hopper, Årets Material prøve blandt vallakker, samt Årets Oversize Hingst, Dagens Hingst og Dagens Hest. Stars Gives Me Fever blev som den første hest i DMHF nogensinde kåret med hele 3 10-taller.

Efterfølgende kom årets dyrskuer, hvor vi deltog på både Horsens Dyrskue samt Landsskuet i Herning. Det ultimative højdepunkt for dyrskuerne var da Stars Gives Me Fever, som den første miniaturehingst nogensinde placerede sig som nr. 2 på tværs af racer på Landsskuet.

Endnu en tur til Holland fulgte blot 14 dage efter Landsskuet. Her var højdepunkterne Westwind Farms Bordeaux By Attitude der vandt Grand Champion Country Pleasure Driving og Reserve Grand Champion Roadster, og Teglmosens Penelope Whiz der vandt Grand Champion Classic Pleasure Driving.

2 føl- og plagskuer i august, i EAMH og DMHF gav endnu flere rosetter til hylderne. Her var der næsten kun højdepunkter - dommerne roste hver eneste hest vi medbragte, og flere gange blev ordet "Prima" brugt. Alle heste fik særdeles flotte beskrivelser og næsten hver eneste stod fløj i deres hold - 8 ud af 10 starter. Det helt specielle ved disse føl- og plagskuer var at Stars Gives Me Fever blev Senior Champion og Dagens Hest ved EAMH, Junior Champion blev hans datter Katusas Panamera Star. Ved DMHF blev dagens udenlandske plag også et Fever-afkom - nemlig Teglmosens Shelley Star, ejet af Katusa Miniatures.

Vi sluttede sæsonen hvor vi startede, nemlig i Holland. Her var højdepunktet Reserve Grand Champion Roadster som Westwind Farms Bordeaux By Attitude vandt.

Bedst som vi troede at nu kom der ikke flere resultater i år, fik vi besked fra ICAMH, der afholder de AMHA-godkendte shows i Holland. Westwind Farms Bordeaux By Attitude er i 2016 blevet Driving Horse Of The Year Open & Amateur! Han er dermed den kørehest, der har samlet flest point i løbet af året i både amatørklasserne og i de åbne klasser.

Med disse resultater fra 2016 ser vi frem til 2017, hvor vi allerede er ved at lægge planer for hvilke heste, der skal vises. Vi er slet ikke gået i hi blot pga. vinteren, nej vi tilkører vores ungheste, træner og klargør!

Vi ser frem til de føl, der kommer i foråret og alle de gode timer vi skal have sammen i og omkring showringen i 2017.
Tusind tak til alle der i 2016 har hjulpet os til div. arrangementer i løbet af året - tak til jer med Teglmosen-heste der har vist dem på bedste vis.

En speciel tak til Lise og Daniel, Katusa Minitures, for al jeres hjælp og gode selskab, både på vores udenlandsture, til dyrskuer, shows og hjemme, både på Nordfyn og i Kibæk.

Stutteri Teglmosen ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår!

- husk vi har ALTID heste tilsalg! Selvom de har stor vinterpels fremviser vi dem gerne - kontakt os for at aftale en tid.

11. november 2016

Årets sidste show var i Holland i september, denne gang medbragte vi 4 heste til ICAMH's AMHA-godkendte European Championship Show. Resultaterne blev:

Westwind Farms Bordeaux By Attitude: Champion Country Pleasure Driving Stallions, Champion Amateur Country Pleasure Driving, Champion Amateur Roadster, Reserve Champion Open Jumper, Reserve Champion Country Pleasure Driving 32-34", Champion Open Roadster, Reserve Grand Champion Roadster

Teglmosens Shazam Whiz: Amateur Senior Gelding Lv1 4th, Champion Classic Pleasure Driving Geldings, Senior Geldings 32-34" 4th,

Teglmosens Papaya Whiz: Classic Pleasure Driving 32-34" 4th, Reserve Champion Amateur Classic Pleasure Driving, Reserve Champion Adult Showmanship, Champion Reinsmanship,

Teglmosens Penelope Whiz: Classic Pleasure Driving 32-34" 3rd, Champion Classic Pleasure Driving Mares, Versatility 4th,

Herud over deltog Teglmosens Pandora Whiz, Teglmosens Penelope Whiz og Teglmosens Shazam i Get of Sire og blev Reserve Champions, Teglmosens Pandora Whiz og Teglmosens Penelope Whiz deltog i Produce of Dam og blev Champions.

En super god afslutning på en showsæson med mange rigtig gode resultater både i Danmark og i udlandet. Vi glæder os allerede til næste år!

21. august 2016

Siden sidste opdatering har vi haft travlt og hentet en masse flotte resultater hjem.

På Landsskuet deltog vi i år med Stars Gives Me Fever, Rio Reds Shooters Polka Dot m. føl og Teglmosens Ritz Painted Best.
Fever hentede de eftertragtede 24 point hjem + ærespræmie, og som den første miniature hingst nogensinde blev han placeret i Skuets Bedste Hingst på tværs af racer. Efter en nervepirrende ommønstring om sølv og bronze kunne Fever hente sølv rosetten og kalde sig Skuets 2. Bedste Hingst på tvær af racer.
Rio Reds Shooters Polka Dot blev tildelt 24 point, ærespræmie og blev nr 5 i konkurrencen om Skuets Bedste Følhoppe. Herud over blev hun sammen med Simone bedste Senior Mønstre og nr. 2 blandt både junior og senior mønstre. 
Teglmosens Ritz Painted Best fik flotte 23 point og blev nr. 5 i konkurrencen om Skuets Bedste 3års hoppe. 
Vi var derudover også flot repræsenteret blandt de 2 års hopper, med fløjen Teglmosens Shelly Star, ejet af Katusa Miniature, efter Stars Gives Me Fever og Teglmosens Sling Shot Shoshone. Denne dejlige unghoppe imponerede dommeren så meget at hun fik 24 point og ærespræmie.

Blot 14 dage efter Landsskuet gik turen til Holland til ICAMH's Summershow. 
Ligesom i foråret havde vi tilmeldt Teglmosens Penelope Whiz, Teglmosens Papaya Whiz og Westwind Farms Bordeaux By Attitude. 
Det blev til mange blå bånd denne weekend og vi sluttede Grand-Klasserne af med Grand Champion Country Pleasure Driving, Grand Champion Classic Pleasure Driving og Reserve Grand Champion Roadster.

Lørdag d. 13. august afholdt EAMH føl og plagskue i Slagelse. Her havde vi medbragt Stars Gives Me Fever til hingstebedømmelse, 1 års hoppen Teglmosens Polka Trot West, 2 års vallakken Teglmosens Baydacious Rising Star, hingste føllet Teglmosens Gucci Gem Star samt hoppeføllet Teglmosens Silky Star.
Stars Gives Me Fever fik flotte 10, 10, 9, 9 og 94%, blev bedste hingst, Senior Champion og Dagens Bedste Hest. Teglmosens Silky Star blev bedste hoppeføl med karaktererne 10, 9,9,9 og 92%. Teglmosens Polka Trot West blev nr. 2 i 1års hoppe-klassen, Teglmosens Baydacious Rising Star blev nr. 1 i junior vallak-klassen, Teglmosens Gucci Gem blev nr. 2 blandt hingsteføllene med samme point som fløjen, karakterene kommer senere.  
Dagens Junior Champion blev Fevers datter, Katusa Panamera Star

Denne weekend afholdt DMHF føl og plagskue i Revsø. Vi medbragte næsten samme hold som sidste weekend, med undtagelse af Stars Gives Me Fever, der blev hjemme.
Lige som sidste weekend blev det en fantastisk weekend med super resultater! 
Vores hoppeføl, Teglmosens Silky Star fik 10, 10, 8, 9, 10 med en flot udtalelse, og gik fløj i klassen. Et udpluk af dommernes kommentarer var: Prima type, ædel og elegant, prima kropspartier og prima trav.
Hingsteføllet, Teglmosens Gucci Gem Star fik 10, 9, 9, 9, 9 og gik fløj i klassen. Et udpluk af dommernes kommentarer var: Prima hingsteføl, særdeles god skridt, særdeles god trav med løft og bæring, særdeles god galop,særdeles typefast hingsteføl med STORT potentiale.
1års hoppen Teglmosens Polka Trot West, fik 9, 9, 8, 8, 9, og gik fløj. Et udpluk af dommernes kommentarer var: Særdeles god type med hestepræg, udtryksfuldt hoved med harmoniske rammer, særdeles god trav, særdeles lovende unghoppe.
2 års vallakken, Teglmosens Baydacious Rising Star, fik 9, 8, 7, 9, 9 og gik fløj. Et udpluk af dommernes kommentarer var: Særdeles god type, særdeles god skulder og manke, særdeles god skridt, trav og galop, særdeles god vallak med stort brugspotentiale.
Dagens bedste udenlandske plag blev Teglmosens Shelley Star, ejet af Katusa Miniature. Shelley fik flotte 10, 10, 9, 9, 10, og en kommentar fra dommerne om at hun var en prima unghoppe så tæt på avlsmålet som muligt.

25. juni 2016

Fredag d. 17 og lørdag den 18. juni deltog vi med 4 heste + et føl på Horsens Dyrskue.

Det var et godt dyrskue, og som sædvanlig var der flotte ærespræmier til de heste, der blev tildelt disse.

Vores hingst, Stars Gives Me Fever, fik 24 point, ærespræmie fra DMHF og Svendsensel AS og blev nr. 3 på tværs af racer.
Følhoppen, Olive Branch Puttin On The Ritz, fik 23 point, og blev nr. 4 på tværs af racer.
3 års hoppen, Teglmosens Ritz Painted Best, fik 22 point, og blev nr. 4 på tværs af racer.
1 års hoppen, Teglmosens Polka Trot West, fik 23 point, og blev nr. 3 på tværs af racer.

Tusind tak til Lise og Daniel, Katusa Miniatureheste, for alt jeres hjælp i forbindelse med dette dyrskue!

 

 

 

24. juni 2016

Alle året føl er kommet til verden, 4 hingsteføl og 3 hoppeføl, billeder kommer i løbet af sommeren.

 

 

12. maj 2016

Føllene kommer på stribe lige pt på Stutteri Teglmosen - siden 3. maj har vi fået 4 føl. 2 Skønne hingsteføl og 2 dejlige hoppeføl!

Hoppeføl efter Rio Reds Scouts Shadow Dancer X Germels Timothy

 

3. maj 2016

Søndag d. 1. maj blev årets DMHF kåring afholdt. Vi havde medbragt 5 heste, der alle viste sig optimalt på dagen!

Den første hest vi havde i ringen var Stars Gives Me Fever, som skulle til sin færdigkåring. Fever gik fløj i klassen for oversize-hingste. Som den første hest i DMHF's historie blev han tildelt hele 3 ti-taller, nemlig for overlinje/bagpart, trav og i helhed! Sikke en start på dagen. Fever blev udpeget til Årets Hingst af dommerne!

Over middag var det hopperne og vallakkernes tur til at komme i ringen.
Teglmosens Sabideaux West blev Årets minihoppe med 8 i helhed
Teglmosens Ritz Painted Best blev Årets standardhoppe med 9 i helhed
Teglmosens Shazam Whiz blev Årets Vallak med 9 i helhed

Dagens eksteriørbedømmelser blev afsluttet ved at finde Dagens Hest. I denne finale stod 2 heste med 9 i helhed og Fever med 10 i helhed - så det var et rigtig skarpt felt dommerne skulle finde en vinder blandt. Stars Gives Me Fever løb med sejren og titlen Dagens Hest.

Som noget nyt blev der afholdt brugsprøve for hopper og vallakker. Her deltog vi med Teglmosens Penelope Whiz og Teglmosens Shazam Whiz. Teglmosens Penelope Whiz vandt brugsprøven for hopper i tæt konkurrence med sin helsøster Teglmosens Pandora Whiz, ejet af Katusa Miniaturehorses. Blot 0,5 point skilte de to søstre ad. Teglmosens Shazam Whiz vandt brugsprøven for vallakker.

Tak til Coyotes Minitack, Hegnsgaard Rideudstyr samt Fredercia Ridecenter for flotte ærespræmier!

A-kåringen af Teglmosens Ritz Painted Best betyder at vi nu har endnu en medalje-hoppe, nemlig Olive Branch Puttin On The Ritz. Hun har nu opnået en bronzemedalje for afkom.
A-kåringen af Teglmosens Shazam Whiz betyder at vores avlshingst Blue Ribbon Black Velvet G Whiz nu har opnået en guldmedalje for afkom!


Alle karakterer samt billeder ligger på vores resultatside.

23. april 2016

I weekenden d. 9.-10. april deltog vi i ICAMH's Spring Fling Show i Holland. Dette var årets første show, og sikke en start på sæsonen!

Vi havde selv medbragt 3 heste, West Windfarms Bordeaux By Attitude, Teglmosens Papaya Whiz og Teglmosens Penelope Whiz.

Yderligere 2 Teglmosen-heste var repræsenteret i Holland denne weekend. Teglmosens Pandora Whiz, ejet af Katusa Miniaturehorses, havde denne weekend sin debut som kørehest. Flot arbejde Lise og Daniel! Denne hoppe er helsøster til Papaya og Penelope, så det var helt specielt at 3 helsøskende deltog ved samme show som køreheste.

Vores 2 års hoppe ,7S Bullets Red River Blues, deltog som halterhest, hun blev trænet og fremvist af Katusa Miniaturehorses. Tak for den flotte klargøring. Med mere erfaring bliver River en dejlig showhest.

Resultaterne kan ses på resultatsiden, men vi vil her lige nævne weekendens største sejre, Grand Champion Classic Pleasure Driving, Grand Champion Roadster, samt Reserve Grand Champion Country Pleasure Driving!

21. januar 2016

Det er rigtigt blevet vinter på Stutteri Teglmosen. Især på folden hvor vores unge hopper går bliver der løbet om kap og leget i sneen.

 

Teglmosens Polka Trot West, 1 års hoppe

7S Bullets Red River Blues, 2 års hoppe

"River" er faldet rigtig godt til efter hun kom hjem fra USA i november!

3. januar 2016

Et nyt år er skudt igang og vi glæder os til hvad 2016 har i vente for Stutteri Teglmosen.

Vi arbejder på at gøre hjemmesiden klar et endnu et år med forhåbentlig en masse gode resultater, spændende nye føl og gode oplevelser med vores heste.

Godt Nytår her fra Stutteri Teglmosen

23. december 2015

Her fra Stutteri Teglmosen ønsker vi alle en god jul! 
Vi kan se tilbage på et år med mange fantastiske resultater med både vores egne heste og heste vi har solgt.

Især vil vi gerne udtrykke en stor tak og ros til Katusa Miniatureheste, JP Miniature og PS Miniature for at have repræsenteret vores avl i flot stil i showringene rundt om i ind- og udland!

11. september 2015

D. 5. og 6. september deltog vi ved ICAMH's AMHA-godkendte European Championship Show i Holland. 
Vi havde en skøn weekend med super resultater!
Stort tillykke til Jill Poulsen(JP Miniature) og Teglmosens Shyanne West med de flotte resultater også.

Resultater og flere billeder kommer på resultatsiden i løbet af kort tid!

23. juli 2015

På salgssiden har vi lagt 2 køreheste ind. Begge dejligt fremadgående og samarbejdsvillige! Kontakt os gerne for nærmere information og pris.

Husk vi har altid andre heste tilsalg end dem vi har billeder af på vores hjemmeside!

Ronnie v d Wilpsedijk, hingst fra 2005 - tilsalg!

27. juni 2015

Så har vi fået lagt et par nye billeder ind af føllene - der vil komme flere i løbet af sommeren!

Vi har desuden planer om at lægge 2 køreheste på salgssiden - en vallak og en hingst. Billeder og information vil komme snarest.

17. juni 2015

Cohns Dolly Eagle snød os og folede et uovervåget øjeblik på marken i går aftes! Dette fine hoppeføl afslutter årets folingssæson.

 

 

4. juni 2015

I nat gav Rio Reds Scout Lickety Split os et dejligt hoppeføl efter Stars Gives Me Fever!

 

3. juni 2015

Teglmosens Texas Whiz er solgt til Jane og Sabine Friis Jensen! Vi håber I får lige så mange gode oplevelser med ham som vi har haft.

Billeder kommer fra Jane og Sabines første køretur med Texas!

 

27. maj 2015

Billeder af føllene er nu kommet på hjemmesiden! Se vores føl-side.

 

12. maj 2015

Her til aften har vi fået et dejligt langbenet hoppeføl efter Teglmosens Top Buck Polka og Westwind Farms Bordeaux By Attitude.

7. maj 2015

I weekenden deltog vi lørdag i Fyns plagskue, hvor vores 2 plage opførte sig rigtig godt.
Dommerne var desværre ikke så glade for Teglmosens Red Pepper Whiz som vi selv er, det blev til karaktererne 8-7-7-7-7 og nr. 1 ud af 2. Teglmosens Painted Best fik karaktererne 9-8-8-8-8, og gik dermed videre til 2års delfinalen. Hun gik videre fra 2års finalen til den samlede finale - hvor hun sluttede som nr. 3 ud af alle dagens plage. 
Sara og Teglmosens Red Pepper Whiz blev af dommerne udpeget til dagens fremvisning med en flot ærespræmie sponsoreret af Stutteri Fjordglimt.

 

Teglmosens Red Pepper Whiz

Teglmosens Painted Best

 

Søndag deltog vi i DMHF's kåring med 4 heste. 
Teglmosens Texas Whiz blev færdigkåret med 9 i helhed, og titlen Årets Hingst 2015
Teglmosens Penelope Whiz blev kåret med 9 i helhed, og titlen Årets Hoppe 2015
Teglmosens Celine Com blev kåret med 8 i helhed.
ML Superstars Sugar Baby blev kåret med 8 i helhed, og titlen Årets Standard Hoppe. Pga. et problem med hendes chipnummer bliver kåringen først officiel senere når dette er udredt.

Teglmosens Texas Whiz

Teglmosens Penelope Whiz

Teglmosens Celine Com

ML Superstars Sugar Baby

Årets Hingst og Årets Hoppe i DMHF 2015


Som afslutningen på en super weekend folede Humhills Showin Up A Storm et hoppeføl søndag aften efter Westwind Farms Bordeaux By Attitude.

26. april 2015

I weekenden d. 18. og 19. april deltog vi i ICAMH's Spring Fling i Holland. Vi havde en super weekend med dejligt vejr, veloplagte heste og gode resultater!
Billeder og resultater fra weekenden kommer snarest.

2. januar 2015

Så er det nye år skudt igang - og vi kan se tilbage på sidste års resultater med glæde.
Vi opnåede nogle fantastiske resultater i 2014 - og håber på at kunne gentage succesen her i 2015!

Nogle af 2014's højde punkter var:
Bedste Samling på tværs af racer på Landsskuet
Bedste 3 års Hoppe på Landsskuet OG Horsens Dyrskue, avlet af Stutteri Teglmosen, ejet af JP Miniature
Bedste samling på tværs af racer på Horsens Dyrskue
European Reserve Grand Champion Roadster OG Country Pleasure Driving
Reserve Supreme til Danish Intl. Open, avlet af Stutteri Teglmosen, ejet af Katusa Miniature
Bronze i Skuets Bedste Føl på Landsskuet
Bronze i Skuets Bedste 2 års hoppe på Landsskuet
Vinder af Materialprøven i DMHF
Årets Vallak i DMHF
Most Impressive Performance Horse OG Reserve Most Impressive Performance Horse til Danish Int. Open
Best In Show til EAMH's Sommershow, avlet af Stutteri Teglmosen, ejet af Katusa Miniature

Herud over blev det til et utalt af 23 og 24 point til de forskellige dyrskuer, flere A-kåringer, samt flotte ærespræmier og gode bedømmelser.

 

23. december 2014

Året lakker nu mod enden - og vi kan se tilbage på en masse fantastiske oplevelser med vores heste i 2014! 
Vi ønsker alle en god jul og et godt nytår. Vi glæder os til at møde jer alle igen på stævne/dyrskuepladserne rundt om i Danmark i 2015.

I år har vejret desværre ikke gjort det muligt at tage fine snebilleder af hestene - så vi genbruger et tidligere års snebillede af Rio Red Scouts Lickety Split.

Glædelig Jul og Godt Nytår!

17. november 2014

Vi arbejder på at få information om alle vores avlshopper lagt på hjemmesiden! Følg med efterhånden som de en for en får individuelle sider.

20. september 2014

Siden sidste opdatering har vi deltaget ved Aulum Dyrskue, Danish International Open og det AMHA-godkendte European Championship Show med vores heste. Se resultaterne på vores resultatside!

7. juli 2014

Vi har fra d. 3.-5. juli deltaget på Landsskuet med 4 heste + føl.

Vejret var perfekt dyrskue-vejr og vi havde nogle skønne dage! Resultaterne overgik alle vores drømme - især da den eftertragtede titel Skuets Bedste Samling blev vundet af vores samling efter Rio Red Shooters Polka Dot! 
Dette års Landsskue vil vi altid huske, for ikke nok med at Skuets Bedste Samling gik til stutteriet, så blev Skuets Bedste 3 Års Hoppe vundet af Teglmosens Rihannon Whiz! En hoppe vi har avlet, og eftefølgende solgt til JP Miniature. Stort tillykke og stor ros for klargøringen og fremvisningen af denne skønne hoppe.

Læst alle resultaterne på vores resultatside!

18. juni 2014

I weekenden har vi deltaget på Horsens Dyrskue med 3 heste + føl. 
Sammen med JP Miniature stillede vi en flot sølv-samling, som i konkurrencen på tværs af racer løb af med sejren!
Stars Gives Me Fever blev 2. bedste hingst på tværs af racer, og vores hingsteføl efter Stars Gives Me Fever og Blue Ribbon Baydacious blev 3. bedste føl på tværs af racer.

Teglmosens Rihannon Whiz, ejet af JP Miniatures, blev Bedste 3 års hoppe på tværs af racer. En flot mønstring med rene 10-taller sikrede sejren!

17. juni 2014

Vi har d. 4/6 fået årets sidste føl - et dejligt sort hoppeføl efter Stars Gives Me Fever!

Vi ønsker Louise Møller (SLT miniatures) tillykke med et brunt hingsteføl efter Glen Oaks Supreme Commander.

2. juni 2014

Vi ønsker Ida Hansen stort tillykke med et dejligt broget hoppeføl efter Westwind Farms Bordeaux By Attitude!

15. maj 2014

Vi har sat endnu en dejlig hoppe til salg! Cameo er en 4 års AMHA-hoppe - se hende på salgssiden.

14. maj 2014

I weekenden har vi været på følbesøg på Fyn, og set 3 afkom efter Stars Gives Me Fever. Vi er rigtig begejstrede for hvad Fever ser ud til at avle her i sin første årgang.

Janes to dejlige føl!
Et palominofarvet hoppeføl og et sort hingsteføl, begge efter Stars Gives Me Fever. 
Avlet af Søsteds Miniature

Hoppeføllet efter Stars Gives Me Fever.
Avlet af Søsteds Miniature

Hingsteføllet efter Stars Gives Me Fever.
Avlet af Søsteds Miniature

Hoppeføllet efter Stars Gives Me Fever.
Avlet af Søsteds Miniature

Hingsteføllet efter Stars Gives Me Fever.
Avlet af Søsteds Miniature

Lise og Daniels skønne føl!
Et sort hoppeføl efter Stars Gives Me Fever.

Natten til lørdag kom årets andet føl til verden på Stutteri Teglmosen. En ædel og langbenet helbror til Teglmosens Pandora, Papaya og Penelope.

13. maj 2014

Vi ønsker stort tillykke til Lise Andersen og Daniel Jensen(Katusa Miniaturehorses), der i weekenden har fået et smukt hoppeføl efter Stars Gives Me Fever.
Også stort tillykke til Jane Friis Jensen(Søsted Miniatureheste), som i weekenden har fået et flot hoppeføl efter Westwind Farms Bordeaux By Attitude.

Jill Poulsen(JP Miniatures) har gjort Teglmosen utrolig stolt i weekenden ved at få kåret Teglmosens Rihannon Whiz, som Dagens Hoppe og Bedste Senior Hest til EAMH's kåring. Rihannon blev kåret med flotte karakterer, bl.a. 10 i type og 9 i trav.

6. maj 2014

4 heste er lige blevet sat til salg, heriblandt en hoppe med AMHA-papirer og en færdigkåret avlshingst med AMHA-papirer! Se salgssiden.

 


 

For fjerde år i træk var det Stutteri Teglmosen, der havde Årets Materialprøvevinder i DMHF! Her er en opsummering fra de sidste 4 år:

- Stars Gives Me Fever, Materialprøvevinder i 2014

- Teglmosens Texas Whiz, Materialprøvevinder i 2013

- Glen Oaks Supreme Commander, Materialprøvevinder i 2012

- Westwind Farms Bordeaux By Attitude, Materialprøvevinder i 2011

Vi har på nuværende tidspunkt 6 avlshingste kåret i DMHF, alle har bestået materialprøven med et gennemsnit på mindst 9,0!

5. maj 2014

De sidste 3 uger har vi haft travlt på Stutteri Teglmosen!

I påsken deltog vi i et toppekørsel-stævne i Tvis, hvor det blev til en delt anden plads til Teglmosens Shyanne West.

d. 26. april deltog vi i EUSAM's kåring og føl- og plagbedømmelse. Her havde vi 2 plage med, Teglmosens Penelope Whiz og Teglmosens Shazam Whiz. Begge opnåede flotte resultater, hhv. 84 og 83 %. Teglmosens Shazam Whiz blev Junior Champion.

d. 3. maj deltog vi med 5 heste til DMHF's årlige kåring. Stars Gives Me Fever deltog i materialprøven, mens Glen Oaks Supreme Commander blev færdigkåret. Teglmosens Bay Dancer, Kawo's Bella Donna og Kawo's Garcon blev kåret. Se resultaterne på vores resultatside!

Billeder fra de arrangementer vi har deltaget i kommer snarest.

Ud over alt dette - har vi her til morgen budt velkommen til Årets første føl på Stutteri Teglmosen! Et flot sort hingsteføl efter Stars Gives Me Fever.

Vi ønsker Jane Friis Jensen(Søsted Miniatureheste) tillykke med endnu et dejligt føl efter Stars Gives Me Fever! Denne gang blev det et hingste føl.

Vi ønsker også et stort tillykke til Jill Poulsen(JP miniature) med Årets Standard Hoppe til DMHF-kåringen!

14. april 2014

Vi ønsker et stort tillykke til Jane Friis Jensen(Søsted Miniatureheste) med et smukt palominofarvet hoppeføl efter Stars Gives Me Fever!

16. februar 2014

Se de nye billeder af de 3 hopper vi har på salgssiden.

10. februar 2014

Nye hopper på salgssiden!

27. januar 2014

Her i vinterkulden skal der stadig ske lidt spændende! Så pt. arbejder vi på at gøre 2 vallakker kørevant og er så småt ved at starte træningen op af årets kåringsheste. 

I løbet af foråret vil disse 2 vallakker blive sat på salgssiden - så hold øje med den hvis du søger en ny kørehest!

2. januar 2014

Så er det nye år skudt igang, og 2014 bliver endnu et spændende år på Stutteri Teglmosen!


25. november 2013

Vi har i år deltaget på dyrskuer, til kåringer, shows og opvisninger med vores heste - vi nyder at fremvise vores heste hvorend vi får chancen.

Her ses vi på vej gennem Herning midtby - hvor vi i august gjorde reklame for EM i dressur og spring, som blev afholdt i Boxen!

10. september 2013

Lørdag den 31. august deltog vi ved DMHF's Føl og plagskue. Det var en god dag, hvor især føllene gjorde det godt!

Teglmosens Sabideaux West - 9 9 8 8 9 - Årets Danske Hoppeføl

Teglmosens TB Pride Whiz - 9 9 8 8 9 - Årets Danske Hingsteføl

Teglmosens Ritz Painted Best - 9 9 7 9 9 - Årets Udenlandske Hoppeføl

Teglmosens Domingo West - 9 9 8 7 8 - Årets Udenlandske Hingsteføl

Teglmosens Penelope Whiz - 9 9 7 8 8 - Årets 1 års Hoppe

Stars Gatormaid - 8 8 6 7 7

 

Derud over deltog vi i weekenden 7.-8. september i ICAMH's AMHA-godkendte European Championship Show i Holland.

Med derned havde vi 3 unge køreheste og 2 erfarne køreheste. Vi kom hjem med følgende titler:

Regional Grand Champion Classic Pleasure Driving
Regional Reserve Grand Champion Country Pleasure Driving
6 Champion titles
3 Reserve Champion titles
og 8 top 7-placeringer

 

8. august 2013

Stars Gives Me Fever, Westwind Farms Bordeaux By Attitude og Glen Oaks Supreme Commander blev i fredags kåret i EUSAM. Lørdag deltog vi i Danish International Open (resultater og billeder kommer senere) og søndag var vi tilmeldt kørekursus v. Mike McCabe!

_____

Der er sket lidt nyt på salgssiden! Se Alesias video her.

 

15. juli 2013

Vi havde 12 heste med til Landsskuet d. 4.-6. juli.

7 af disse deltog på DMHF's Showhold, som lavede opvisning i Store Ring under Landsskue Showet.

De udstillede heste tog alle flotte point med hjem, og gjorde det rigtig godt i konkurrencerne på tværs af racer. Resultaterne blev:

Stars Gives Me Fever, 3 års hingst, 24 point + ærespræmie, nr. 4 på tværs af racer

Teglmosens Top Buck Polka, følhoppe, 23 point + ærespræmie

Rio Red Shooters Polka Dot, goldhoppe, 23 point

Teglmosens Papaya Whiz, 3 års hoppe, 23 point + ærespræmie, Sølv i konkurrencen om Skuets Bedste 3års Hoppe

Desuden stillede vi Rio Red Shooters Polka Dot, Teglmosens Top Buck Polka og Teglmosens Papaya Whiz som en samling, de blev tildelt 24 point + ærespræmie, samt fik Bronze i konkurrencen om Skuets Samling

Vi deltog også i mønstringkonkurrencen, som blev vundet af Sara Kølbæk med Teglmosens Top Buck Polka og i gangartskonkurrencen, som blev vundet af Stars Gives Me Fever og Simone Mosegaard.

Teglmosens Papaya Whiz - Sølv i konkurrencen om Skuets Bedste 3 års Hoppe!

 

1. juli 2013

Vi er nu ved at gøre klar til Årets største dyrskue! Fra d. 4.-6. juli vil vi være på Landsskuet i Herning.

28. juni 2013

I weekenden havde vi  besøg af 4H-grupper fra både Kibæk og Borris! Derud over havde vi søndag vores årlige Åben stalddag - hvor der i år var et rigtig flot fremmøde.

Tusind tak til alle, der kom og besøgte os!

 

19. juni 2013

Vi har nu fået lagt billeder ind på føl-siden af årets sidste føl!

Blue Ribbon Black Velvet G Whiz X Teglmosens Top Buck Polka

 


18. juni 2013

I weekenden deltog vi på Horsens Dyrskue. Vi havde nogle rigtig gode dage - og vendte hjem med 6 ærespræmier!
Resultaterne overgik alle forventninger og vi kunne ikke være mere tilfredse med hestene.

Skuets Bedste Føl: Teglmosens Sabideaux West

 


10. juni 2013

Årets sidste føl på Stutteri Teglmosen er født!


9. juni 2013

3 ældre pålidelige avlshopper er til salg - Heriblandt en Bronzehoppe og Årets Standard Hoppe 2007. Se salgssiden for priser. Indenfor den næste 1½ måned vil flere heste blive sat tilsalg, heriblandt et par AMHA-hopper.


3. juni 2013

Vi har nu fået lagt billeder på følsiden af vores to nyeste føl.


27. maj 2013

To føl på en nat! En ud af Shooters Bon To Be A Princess og en ud af Rocholls Shoshone Dream - begge efter Blue Ribbon Black Velvet G Whiz, og begge ser ud til at blive palominofarvede.

 


17. maj 2013

Endnu et silver dapple broget føl er født på Stutteri Teglmosen - denne gang efter Westwind Farms Bordeaux By Attitude og Cohns Dolly Eagle


16. maj 2013

I weekenden fik vi filmet et par af de heste vi havde med til DMHF's kåring for knap en måned siden. 

Teglmosens Papaya Whiz, 3 års hoppe kåret med 9 i helhed
Stars Gives Me Fever, 3 års hingst kåret med 9 i helhed

6. maj 2013

Lørdag deltog vi på det Fynske Plagskue med 3 plage til eksteriørbedømmelse og 3 avlshingste, der deltog i en showklasse.

Bedst placeret af vores plage blev Stars Gatormaid, der endte som nr. 5 i finalen ud af ialt 51 plage på skuet. Med sin 5. plads i finalen vandt Gatormaid også en ærespræmie skænket af Stutteri Fakla.

I showklassen for avlshingstene deltog vi med Teglmosens Texas Whiz og Westwind Farms Bordeaux By Attitude begge for vogn, samt Stars Gives Me Fever, der blev vist løs i ridehuset.

Dommerne belønnede Fevers showattitude, gangarter og eksteriør med titlen Dagens Hingst! En titel vi er meget stolte over, da der virkelig deltog nogle flotte welsh hingste i denne klasse!

 


3. maj 2013

Endnu et føl er født på Stutteri Teglmosen - denne gang efter Winsome's Painted By The Best(Picasso) X Olive Branchs Puttin On The Ritz! Silver dapple broget med 4 hvide sokker!

 


20. april 2013

Så er vi hjemme fra årets kåring i DMHF - og vi er godt tilfredse med dagens resultater!

Stars Gives Me Fever fik dagens højeste karakterer blandt hingstene, skarpt forfulgt af Westwind Farms Bordeaux By Attitude.

Årets Materialprøve blev vundet af Teglmosens Texas Whiz.

Teglmosens Papaya Whiz fulgte hendes helsøsters eksempel fra sidste år og fik dagens højeste karakterer blandt hopperne.

Teglmosens Shyanne West og Teglmosens Ezabella Time blev også A-kåret.

 

Teglmosens Shyanne West

Årets Udenlandske Oversize Hoppe - A-kåret

Westwind Farms Bordeaux By Attitude

Nr. 2 i Udenlandske Oversize Hingste - Færdigkåret med 9 i helhed

Teglmosens Papaya Whiz

Årets Danske Oversize Hoppe - A-kåret

Teglmosens Ezabella Time

Nr. 2 i Danske Oversize Hopper - A-kåret

Teglmosens Texas Whiz

Årets Materialprøve med 9 i gennemsnit

Stars Gives Me Fever

Årets Udenlandske Oversize Hingst

 

 

Teglmosens Texas Whiz fik et gennemsnit på 9 til materialprøven. Vi er stolte af at Texas fortsætter traditionen her på stutteriet - da alle vores avlshingste, der har gået materialprøven i DMHF har et gennemsnit på minimum 9!


12. april 2013

Årets andet føl er født! Dette føl er det første efter Rio Red Scouts Lickety Split.


2. april 2013

Billeder af årets første føl er blevet lagt på følsiden.


28. marts 2013

Årets første føl er født!


2. januar 2013

Godt Nytår til alle fra Stutteri Teglmosen!

Vi har nu fået opdateret de sidste resultater fra 2012 på bl.a. Timothy's, Bordeaux's og Commanders resultatsider.
Føllene fra 2012 kan stadig ses på vores side - men vi har også gjort plads til årets nye føl!

18. december 2012

I starten af december flyttede dette lille fine hoppeføl ind på Stutteri Teglmosen:

Hun hedder Stars Gatormaid og er halvsøster til Stars Gives Me Fever, som bl.a. har vundet liberty ved DMHF's føl og plagskue to år i træk med maximum point og er European Reserve Champion i liberty også. Derudover er flere halvsøskende på far-siden World Champions og Reserve Champions og halvsøskende på mor-siden har også taget Champion-titler på AMHA's World Show. 

Vi har store forventninger til denne hoppe og ser frem til at vise hende til diverse shows i årene fremover!


14. december 2012

Inden sneen kom nåede vi at filme Stars Gives Me Fever, det var blot hans 4. gang for vogn! Vi er meget tilfredse med hvor frit og afslappet han allerede går for vogn.


13. december 2012

I sommers, da vi skulle tage nye billeder til hoppesiden, var vi også ved at øve os lidt i videofunktionen på kameraet. Rio Red Scouts Lickety Split stod for skud og viste sig flot frem.

Videoen kan ses i HD - kvaliteten kan ændres ved at trykke på møtrikken nederst i højre hjørne, som kommer frem når musen køres over videoen. Tryk på play inden videokvaliteten kan ændres.



16. september 2012

Farverne på dette års føl efter Blue Ribbon Black Velvet G Whiz("Boogie") har undret os meget - især da vi ikke har set tegn på sølvgen i hans tidligere 4 følårgange. Da man ikke kan se på en palomino om den er bærer af et sølvgen, besluttede vi os for at sende hår ind til en farvetest.

Svaret er kommet og han har et sølvgen!



14. september 2012

I weekenden d. 8.-9. september tog vi den lange køretur til Meerdonk, Belgien for at deltage i AMHA's European Regional Championship Show.

Tiltrods for den lange tur gjorde vores heste det rigtig godt, og deres resultater oversteg langt hvad vi havde turdet håbe på hjemmefra!

1 Reserve Grand Champion-titel

5 Champion-titler

3 Reserve Champion-titler

8 Top 10-titler

Resultater fra European Regional Championship Show 2012

1. september 2012

Vi deltog i årets føl- og plagskue i DMHF. Endnu en gang havde vi en god weekend, hvor vores heste gjorde det rigtigt godt! Se resultater på resultatsiden!


5.-6. august 2012

I denne weekend deltog vi i MHCE Danish International Open i Holsted. Efter et par rigtig hårde dage, kom vi hjem med resultaterne Most Spectacular Driving Horse (Grand Champion blandt alle kørehestene), Reserve Grand Champion blandt kørehestene samt Non-AMHA Grand Champion!

Flere resultater og billeder kommer efterhånden.


11. juli 2012

Vi har fra d. 5.-7. juli deltaget på Landsskuet i Herning. Resultaterne vil blive langt på siden i løbet af ugen!


10. juli 2012

Fredag d. 22. juni havde vi besøg af en lokal 4H-klub.

I løbet af aftenen blev der klappet føl, kørt ture i hestevogn og sprunget med et par af vores mest velopdragne heste.

D. 30. juni lavede vi opvisning på Ikast Rideklub, hvor der var ridelejr for klubbens børn og unge. Ud over en opvisning med vores køreheste, havde vi planlagt køreture og springning med et par af vores heste. Dette var et stort hit blandt ridelejrens deltagere!

21. juni 2012

Ny hest på salgssiden! Dejlig avlshoppe sælges.


18. juni 2012

I weekenden deltog vi på Horsens Dyrskue - se resultaterne her.

- Tillykke til Lenette Krægpøth med et hoppeføl efter Blue Ribbon Black Velvet G Whiz!


10. juni 2012

Søndag d. 24. juni holder vi Åben Stalddag! Se mere på forsiden.


5. juni 2012

- Tillykke til Jane Friis med endnu et hoppeføl efter Westwind Farms Bordeaux By Attitude! Jane fik sidste år ifolet 3 hopper her hos os og hun har i år fået 3 hoppeføl, sikke en statistik.


4. juni 2012

Årets sidste føl er født på Stutteri Teglmosen, og sikke en fin afslutning på en række flotte føl! 
Årets sidste føl blev også årets første hingsteføl på gården - han er efter Blue Ribbon Baydacious og Blue Ribbon Black Velvet G Whiz.


26. maj 2012

Årets fjerde føl er blevet født - denne gang efter Teglmosens Eloise Glory og Glen Oaks Supreme Commander.

 

Vi har i dag deltaget på Varde Dyrskue - resultater følger!


17. maj 2012

- Tillykke til Vivian Schack med et rødbroget hingsteføl efter Westwind Farms Bordeaux By Attitude!


13. maj 2012

Denne weekend har vi været til DMHF's hoppe- og hingstekåring i Fredericia. Vores heste gjorde det rigtig godt - Vi kom hjem med titlerne:

*Årets Udenlandske Mini Hoppe
*Årets Udenlandske Oversize Hoppe
*Årets Danske Oversize Hingst
*Årets Materialprøve

Dagens 2 sidste klasser var Årets Hingst, hvor Teglmosens Texas Whiz tog titlen, og Årets Hoppe, hvor Teglmosens Pandora Whiz tog titlen.
Teglmosens Pandora Whiz blev i efteråret solgt til Lise Andersen, STORT TILLYKKE med det flotte resultat.

Årets Hingst og Hoppe 2012
Sidste weekend var vi til Fyns Plagskue i Odense. Vi medbragte 4 heste, som alle klarede sig rigtig flot! Resultaterne kommer senere!


8. maj 2012

- Tillykke til Husted Arabians med et palomino hoppeføl efter Blue Ribbon Black Velvet G Whiz!

 

- Tillykke til Jane Friis med 2 røde hoppeføl efter hhv. Blue Ribbon Black Velvet G Whiz og Westwind Farms Bordeaux By Attitude!


 

1. maj 2012

Nye billeder af føllene er lagt ind.

 


 

27. april 2012

Teglmosens Candice har i dag folet et rødt hoppeføl! Dette er det første føl efter Glen Oaks Supreme Commander.

 


 

20. april 2012

Endnu et hoppeføl er født!
Denne gang efter Rio Red Shooters Polka Dot og Blue Ribbon Black Velvet G Whiz.

 


 

9. april 2012
Billeder af Årets første føl er lagt ind!

 


 

2. april 2012
Årets første føl på stutteri Teglmosen er født - og....


5. marts 2012
Vi arbejder lige nu på at få opdateret vores nye hjemmeside! Opdateringer sker løbende - og i løbet af de næste 2 måneder skulle årets første følbilleder gerne blive lagt på siden.