Om os

 

Vi er et ægtepar bosat i Kibæk 12 km syd for Herning. Vi overtog gården i September 1977. Vi har 3 børn, der i dag er voksne og har deres egne familier. Den yngste datter er hestepige og hun købte i 1992 en lille sort shetlandshoppe. Det var den første pony på gården. Snart efter kom der flere større rideheste til.
Vi faldt for omgangen med heste og besluttede at købe nogle små ponyer og helst så små som mulig. Det var ponyer uden stamtavle. I 1997 ændrede vi mening og ville skifte til ponyer med stamtavle. På det tidspunkt var der så kun shetlændere, der kom nærmest vores ønsker.
Det var under et besøg hos en shetlænder avler, vi fik oplyst om en ny forening DMHF. Vi nåede lige akkurat at få tilmeldt to ponyer til den første kåring i 1997. En hingst og en hoppe. De fik begge en rigtig god bedømmelse. Det var vel egentlig ved den oplevelse vi tabte vores hjerte til miniaturen og har ALDRIG fortrudt vores valg.


Vi fortsatte vores søgen til Sverige og Holland - hvor vi har købt flere plettede ponyer.
Næste skridt var USA. I 2005 var vi klar til vores første tur til USA. I staten Texas bliver der hvert år afholdt et enormt show, med langt over 1000 deltagere af de bedste miniatureheste fra hele USA. Denne tur blev noget af en øjenåbner, for her var jo hvad vi hele tiden havde søgt efter, en miniaturehest og så endda i et stort antal. Hele showet varer i 9 dage, fra tidlig morgen til sent om aftenen.
Efter showet kørte vi rundt på besøg til flere stutterier i Texas. På vores første tur indkøbte vi 3 miniatureheste. Efterfølgende har vi overværet World Showet i Fort Worth ydeligere 7 gange og er lige betaget af de flotte heste. I 2016 tog vi til Tulsa i Oklahoma til AMHR show hvor der deltager 1600 - 1700 heste. Det var igen en kæmpeoplevelse med mange køreklasser.


Til DMHF's kåring og føl og plagskuer deltager vi hvert år. Vi udstiller på dyrskuer så tit som det er mulig. Vi tager til show hos MHCE samt et smut til udlandet en gang om året.
Vi er også hver gang fast med på DMHF's showhold, der kører opvisning flere gange om året til dyrskuer og hvor der ellers er hestefolk samlet.

Det er vores håb at vi kan magte det i mange år fremover - da det giver os en stor glæde hver dag at passe hestene. Det er blevet en livsstil for os begge.


Med venlig hilsen
Anna og Henning

AMHA European Championship Show

Teglmosens Rihannon Whiz